Film & Litteratur: Little Women

Oplæg ved Mette Nøhr Claushøj, USA analytiker ved Børsen

Little Women, 2019. / Instruktør: Greta Gerwig, 135 min. / Danske undertekster / Tilladt fra 7 år.


Som optakt til det kommende præsidentvalg i USA dykker vi dybt ned i det amerikanske samfund og det gennem både film og litteratur.  

Køn, kærlighed og borgerkrig er blandt temaerne, når vi den 14. oktober viser Little Women (2013), baseret på Louisa May Alcotts elskede klassiker Pigebørn. Little Women følger de fire March-søstre, der kæmper med ambitioner, kærlighed og selvstændighed i en tid, hvor kvinders roller var begrænset.

Mette Noehr

Filmen introduceres af Mette Nøhr Claushøj, USA-ekspert og ekstern lektor i amerikansk politik ved Københavns Universitet. Mette Nøhr Claushøj er uddannet journalist og har en Master of International Affairs fra Columbia University, og hun er en ofte benyttet kommentator i de danske medier.

Med en amerikanske valgkamp, der kan gøre Kamala Harris til USA’s første kvindelige præsident, og større pres på abortlovgivning og kvinders rettigheder, giver Mette Nørh Claushøj os et nuanceret blik på amerikansk kultur, og kvinders muligheder i det amerikanske samfund – fra Little Women til i dag.

Mere om Film & Litteratur arrangementerne


Little Women

2019. Instruktør: Greta Gerwig, 135 min.
Danske undertekster / Tilladt fra 7 år.
Medvirkende: Meryl Streep, Laura Dern, Emma Watson, Saoirse Ronan, Timothée Chalamet m.fl.

Instruktør og manuskriptforfatter Greta Gerwigs filmatisering af Little Women baserer sig både på den klassiske roman af samme navn (på dansk Pigebørn) og andre værker af Louisa May Alcott.  

Gerwigs version af den elskede fortælling om March-søstrene er både tidløs og nutidig. Det er historien om fire unge kvinder, der hver især er fast besluttet på at leve livet på deres egen måde.  

I portrætteringen af Jo, Meg, Amy og Beth March ses Saoirse Ronan, Emma Watson, Florence Pugh og Eliza Scanlen samt Timothee Chalamet som deres nabo Laurie, Laura Dern som Marmee og Meryl Streep som Tante March.  

Mere om Film & Litteratur på Kulturværftet.

Arrangementerne er et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet. Vi har nøje udvalgt tre film, der skildrer forskellige aspekter af det amerikanske samfund.  

Hver film bliver introduceret af en ekspert inden for amerikansk kultur og politik, og efter visningen inviterer vi til en engagerende diskussion, hvor publikum kan dele deres tanker og reflektere over filmens temaer. 

Ved at blande film og litteratur skaber vi en aften fyldt med indsigt, refleksion og kunstnerisk nydelse. Køb dine billetter i dag, og vær med til at udforske det amerikanske samfund på godt og ondt gennem to af de mest kraftfulde kunstformer. 

Film & Litteratur: The Great Gatsby
Film & Litteratur: The Great Gatsby
Mandag 4. november 2024
Film & Litteratur: Smoke
Film & Litteratur: Smoke
Mandag 7. oktober 2024

Dato: Mandag 14. oktober 2024

Tid: kl. 19.00-21.30

Pris: 100 kr.

Sted: Kulturværftet, Lille Scene – Find vej

Døre: kl. 18.30

Placering: Unummererede siddepladser

Kategori: Film

little women square 1

Arrangementet er et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet.

KV LOGO POS
BIB logo sort 1