Tirsdagskoncert: Kamma

Tirsdagskoncert: Kamma

Kamma finder styrke i tvivl, sorg og kraftfulde pop-produktioner

Med sin musik har den 27-årige sangskriver, producer og vokalist  Signe Rønsov fundet et helt særligt følelsesmæssigt rum. Et rum, hvor hun kan fortælle om sine inderste usikkerheder og frustrationer og sætte dem fri i stærke, forløsende omkvæd.  

Kammas dramatiske pop bærer på opmærksomme betragtninger om verdenen omkring hende og refleksioner over de tanker, der fylder inde i hende selv. Der gemmer sig både sorg, tvivl, forelskelse og eufori – men alle følelserne er en del af Kammas indre søgen efter styrke og ro.

I Kammas musik fletter det smukke og romantiske fingre med det dystre og smertefulde, og de fyldige og til tider grænsesøgende popproduktioner bliver ligeledes en smuk kombination af det lette og det tunge; Kammas elegante, rene stemme over dybe, knivskarpe instrumentale teksturer, der afslører hendes kærlighed til rockens æstetik. 

I efteråret 2021 supportede Kamma Lydmor på hendes efterårstour og Jung på deres arena-tour. Kammas single ‘Good Daughter’ blev kåret til Ugens Uundgåelige på P3  i november 2021, og sangen blev yderligere kåret som en årets bedste af Soundvenue. De inkluderede hende desuden på deres liste over årets mest lovende navne for 2022.

Dato: Tirsdag 25. oktober 2022

Tid: kl. 19.10

Døre: kl. 18.50

Sted: Toldkammeret

Pris: 85 kr.

Placering: Unummererede pladser

Kategori: Musik / Tirsdagskoncert


Fællesspisning i Toldkammeret:
kl. 17.45 – tilmelding her

Image

Arrangementet er støttet af

Image