Tirsdagskoncert: Ida Wenøe & Samantha Whates

Tirsdagskoncert: Ida Wenøe & Samantha Whates

Er du til nordic folk noir, så er denne Tirsdagskoncert med danske Ida Wenøe og skotske Samantha Whates et must hear.

Ida Wenøe har over de seneste syv år, gennem hundredevis af livekoncerter over hele Europa og Nordamerika, opbygget et ry som en fremragende live-performer, sanger og sangskriver inden for genren Nordic Folk Noir. Hun har skabt sit helt eget univers ved at sammenblande amerikanske forbilleder som Nick Drake, Sufjan Stevens og Leonard Cohen med sine danske rødder fra Carl Nielsen til Sebastian. Hendes to soloalbums Time of Ghosts og The Things We Don´t Know Yet har modtaget flotte anmeldelser, særligt i England, hvor hun har turneret fem gange indtil nu.

Samantha Whates gør Wenøe selskab på scenen

Med skotske rødder og genplantet i Londons muld i sine teenageår er Samantha Whates en kosmopolitisk kelter med lige dele beton og hedelandskab i sin musik. Hendes sange kan tage udspring i alt fra små samtaler over frokostbordet over naturens små mirakler til fortællinger om knuste hjerter, der gradvist heler. Alle afkroge af menneskelige oplevelser inddrages og leveres med Whates’ umiskendelige skotske accent i sange som spejler virkeligheden og dens eksistenser.

Dato: Tirsdag 11. oktober 2022

Tid: kl. 19.15

Døre: kl. 18.50

Sted: Toldkammeret

Pris: 85 kr.

Placering: Unummererede pladser

Kategori: Musik / Tirsdagskoncert

Følg Ida Wenøe:

Følg Samantha Whates:


Fællesspisning i Toldkammeret:
kl. 17.45 – tilmelding her

Image

Arrangementet er støttet af

Image