Ungdomsskolens musical 2026
Næsten 70 unge er med i årets musical-ensemble, som har arbejdet på forestillingen siden september. Dertil kommer et lige så stort antal frivillige, heraf mange tidligere musical-elever, der knokler med kostumer, scenografi mm. Når det store hold rykker ind på Kulturværftet en uge før premieren, bobler det af aktivitet døgnet rundt helt frem til premieren påskelørdag.
Årets musical er skrevet og komponeret af Marie Madvig Nelson, Sarah Thordsen og Anja Omgaard Rasmussen, der også stod bag forrige års musical, Skybrud. Johanne Dam står for koreografien.


