Køb billet

Blod, svigt og tårer

Bådteatret

En Shakespeare collage over magtens intriger, begær og pinligheder.

Oplev en aften fuld af blod, forræderi og groteske skabninger. Claudius, Richard III, Lady Macbeth, Brutus og Goneril. Ud over at det er personer i Shakespeares stykker så personificerer disse navne bl.a. svig, intriger, ambitioner og ondskab.

På trods af langt over 400 års historie er Shakespeares persongalleri den dag i dag så sammensat og kompleks, at vi stadig kan hente inspiration fra teksterne. Hans værker lever videre både i sproget, på scenen og som den eksistentielle surdej i helt ny dramatik.

Men hvad kan vi så bruge Shakespeares persongalleri til i dag?

Magten og dens degeneration er også et højaktuelt emne i dag. Bådteatret stiller spørgsmålet – har det overhovedet ændret sig?

Den vestlige verden har bl.a. Berlusconi, Erdogan og Orbán, og disse politikere er ovenikøbet allesammen folkevalgte. På Shakespeares tid skulle man i det mindste slås om tronen.

Med den nye politikertype i tankerne og påvirket af demokratiets sidste krampetrækninger, lægger Bådteatrets dukketeaterensemble op til en forførende og grufuld aften med teaterhistoriens største demagoger.

En overdådig scene af fake news og forræderi, hvor sejr fører direkte til nederlag. En kabaret om grådighed, intriger og ambitioner hvor skuespillerne og dukkerne skaber det ultimative House of Cards, både fra dengang og i dag.

Dukkerne bliver lavet i samarbejde med Phantom Limb Company, det anerkendte NYC baseret firma, der producerer visuelt teater med kombination af dans og dukker. I 2014 lavede Phantom Limb Company scenografi og dukker til ”Peer Gynt” på Republique med Rolf Heim som instruktør.

Phantom Limb Company, blev grundlagt i 2007 af kunstner, instruktør og designchef Jessica Grindstaff, og komponist og dukkemager Erik Sanko.

I forbindelse med produktion af dukker og scenografi var Erik Sanko i København primo marts. Her lavede de en workshop og arbejdede med den fortsatte udvikling af dukkerne.

Køb billet