Bålfortællinger på Kulturværftet
Gennem historien har bålet samlet mennesker og skabt et rum for fortællinger, refleksion og fællesskab. Denne tradition fortsætter vi nu og inviterer til en række aftener ude i naturen under titlen Bålfortællinger.
Sammen tænder vi bålet, lytter til flammernes knitren og lader os fascinere af historier, der udforsker menneskets rejse og fællesskabets betydning. Oplevelsen guides af naturterapeuterne Jacob Krog og Jan Thomassen fra “Natur i Livet”, som med indlevelse og dybde fortæller historier og fører os trygt igennem aftenen.