
Kulturværftet
fyldte 10 år
10. okt. 2020

10 år med kulturoplevelser, kreativitet og nytænkning midt i Helsingør – Kulturværftet fyldte rundt
En tåget efterårsformiddag for snart 10 år siden kl. 10 minutter over 10 slog Kulturværftet dørene op for første gang. Projektet blev sat i søen for at skabe et kulturelt center for kundskab, kulturel sammenhæng, kreativitet, oplevelse og uddannelse, der kunne rumme såvel det lokale som det globale i sig. Trods lokal modstand ved åbningen står huset på havnen i Helsingør stadig, og i år kan Kulturværftet derfor fejre sit 10 års jubilæum. Mange af målene er nået, og nye er sat i en tid, hvor sammenhængskraften mere end nogensinde synes at være under pres.
Der blev skrevet historie, da Helsingør den 10. oktober 2010 åbnede sit nye kulturhus Kulturværftet på den gamle værftsgrund midt mellem Kronborg og middelalderbyen lige ud til Øresund. Rundt regnet 10.000 borgere var mødt op til indvielsen, og 10 minutter over 10 gik løjerne i gang. Nogle råbte hurra, andre holdt taler, nogle kiggede bare på, og andre igen demonstrerede mod den nye kulturinstitution. Sådan har det været lige siden. Og sådan skal det nok også være.
Fra gammel industriby til international kulturby
For 10 år siden markerede byggeriet af Kulturværftet på den gamle forladte værftsgrund et nybrud og et opgør med fortiden. Men byggeriet skilte vandene i byen, og selv den dag i dag bringer byens nyere kulturhus stadig sindene i kog og skaber debat ud over de mange kulturoplevelser, kulturhuset præsenterer.
I dag er Kulturværftet blev en vigtig markør for byens udvikling fra gammel industriby til markant international kulturby, og bygningerne bestående af Kulturhuset, scenerne, møde- og konferencefaciliteterne, biblioteket, Værftsmuseet og Spisehuset rummer i dag også inkubatoren CATCH og kulturlederuddannelsen. Bygningerne er stort set de samme, som da huset åbnede dem, og de har de sidste 10 år dannet ramme for og er blevet besjælet af tusinder af små og store begivenheder.
En af de største inspirationskilder for Kulturværftet har været byens ejerskab og mulighed for at definere sig kulturelt, som særligt har haft en uvurderlig værdi i en tid, hvor sammenhængskraften synes at være under pres. At skabe arrangementer og produktioner sammen har Kulturværftet udviklet og praktiseret gennem de forskellige strategier og ikke mindst gennem et frugtbart samarbejde mellem Kulturværftet og Biblioteket Kulturværftet.
Ingen kulturinstitution er en ø
Helsingør er begavet med stærke fortællinger, der sammen med en fokuseret kulturpolitisk satsning takket være visionære politikere har skabt grundlaget for de mange originale helsingoranske kulturinstitutioner, der de sidste 10 år gennem krydsbefrugtning og inspiration er vokset og har gjort Helsingør til den internationale kulturby, den er i dag. Samarbejdet med Helsingør Teater, MS Søfart, Museerne Helsingør, Hamlet Scenen, Elværket, Musik skolen, Ungdomsskolen og de andre mindre kulturhuse for ikke at tale om byens legendariske knejper har været uvurderligt og inspirerende. Det er alle samarbejder, som har kunnet lade sig gøre på grund af det store korps af frivillige, som er knyttet til Kulturværftet, og som udgør en vigtig kerne i husets aktiviteter.
Blandt de mange kulturtilbud kan Kulturværftet bl.a. se tilbage på kulturoplevelser fra de største internationale musikere og forfattere over det lokale guld til det hemmelige nye. Fra Sting til Kim Larsen på Kulturhavnen – og med ligeså mange publikummer udenfor hegnet som indenfor! Fra Philip Glass i Hal 14 til Paul Auster og Siri Hustved på Store Scene, Bibliotekets NORD – Nordisk Litteraturfestival med Yahya Hassan og de legendariske knejpe-koncerter på Knejpe Festival med musik fra hele verden. Satsningen har båret frugt, og netop i år er Kulturværftet blevet udnævnt til regionalt spillested af Statens Kunstfond, hvilket har sat kulturinstitutionen i stand til at skabe det første interregionale spillested mellem Danmark og Sverige – nemlig mellem Helsingør og Helsingborg.
Kunst, teknologi og videnskab
Udviklingsdimensionen har altid været vigtig for Kulturværftet. Det lå fra starten i husets DNA, og derfor blev kunst- og samtidsfestivalen CLICK Festival skabt for at udfordre huset, byen og verden med den ny tids udfordringer og fortællinger. Siden 2010 har gæster og kunstnere fra hele verden deltaget i festivalen, der i dag er anerkendt som en af de vigtigste festivaler på den internationale kunst og teknologi-scene.
Nyt ’land’ i sigte
De kulturelle farvande er lunefulde og fyldt med skær, men horisonten er vid, og der er højt til loftet. Sådan har det altid været i Helsingør, og sådan skal det blive ved med at være. Kulturværftet tegner kortet, mens de sejler mod de nye horisonter. Takket være netop satsningen på udvikling og nytænkning er Kulturværftet blevet i stand til at modtage national og international fondsstøtte til nye produktioner. Her henter Kulturværftet inspirationen til den nye tids skibe og fortsat inspiration til de nye rejsemål – en rejse med et håb om, at alle forsat vil være med ombord, når det næste årtis breddegrader krydses.

Del dit sjoveste, særeste eller største minde fra Kulturværftet
Lørdag den 10. oktober 2020 fyldte Kulturværftet 10 år. Det fejrede vi sammen med dig ved at invitere dig til at dele et minde fra årene, der er gået.
Flere af billederne indgik som en del af en stor lys- og billedprojektion på en del af Kulturværftets facade, som blev vist fra den 10. oktober og henover efterårsferien.
Derudover vil billederne blive vist og historierne blive på Kulturværftets digitale platforme.
Det dit minde på #kulturværftet101020
Har du lyst til at dele dit minde, er alt, du skal gøre, at:
- Uploade dit billede til Instagram
- Bruge hashtagget #kulturværftet101020
- Fortælle lidt om, hvorfor det er et helt særligt minde for dig
Efterfølgende vil Kulturværftet tage kontakt til en række af de borgere, der har uploadet billeder under hashtagget #kulturværftet101020, og bede om tilladelse til at bruge disse i den store lys- og billedeprojektion.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I dag for 10 år siden åbnede Værftsmuseet i Helsingør. Jeg har støvet plakaten af og - forgæves - ledt efter udklip og postkort fra dengang. Jeg fandt dog et grynet papirprint af mig selv fra åbningsdagen - iført mit stiveste puds: ulden kasket og lidt for stor habitjakke. Udmattet og glad foran kontrolkontoret på Den Røde Plads, hvor festivitasen foregik. Det var en vild tid, fordi ...
Okt 10

Kulturværftets 10 års fødselsdag fejres med lysfortælling på facaden.
Og hvor er det bare flot. Vises hver aften i efterårsferien fra klokken 19.00.
#kulturværftet101020 #smukaftenmedsmuktlys
Okt 11

Kronborgstafetten Helsingør 2016 - afholdt ved Kulturværftet .. Børnehuset Troldehøjs super team 💪🏼😃🏃🏼 #kronborgstafetten #løb #running #run #stafet #helsingør #kronborgstafet #børnehusettroldehøj #troldehøjhelsingør #kulturværftet #2016 #kulturværftet101020
Jun 3

Reflection of the buildings, upside down.
#kulturværftet101020
#photographer #photography #photooftheday #photo #photoshoot #instagood #nature #picoftheday #love #art #like #model #canon #beautiful #naturephotography #travel #ig #portraitphotography #beauty #travelphotography #photographylovers #photos #bhfyp #Helsingør #Reflection #blue #colorblind #color #puddle
Sep 24

Medina Acustic tour
#kulturværftet101020 #medina
#photographer #photography #photooftheday #photo #picoftheday #love #instagram #portrait #art #like #model #canon #beautiful #naturephotography #travel #ig #portraitphotography #beauty #travelphotography #myself #photographylovers #style #photos #Helsingør #concert
Sep 23

#MinderPåEnMandag
Fra en hverdag før corona og forsamlingsforbud.
Fra et sidste år, hvor #Kulturhavnen og #Kulturværftet flere gange var fyldt med glade og spændte unge mennesker.
Vi glæder os helt vildt meget til, at hverdagen kommer rigtigt tilbage og gør sit indtog, og at vi igen kan være med til alle de store begivenheder i kommunen. Helt ligesom vi ...
Sep 28

#kulturværftet101020 selv Kulturværftet spejler sig i “HAN” #helsingør #kulturværftet #visitnordsjælland tv2.lorry tv2vejret
Okt 5

#kulturværftet101020
Kulturværftet fylder 10 år i år sikke mange dejlige oplevelser jeg har derfra, her er bare et lille udpluk ❤️
Okt 2
