Menu

Spisehuset
Kulturværftet

Nikolaj Rud Tobiassen har bl.a. forpagtet National Museets cafe og været restaurantchef for stjernekokken Nikolaj Kirk i Boltens Gård i København. Nu sætter Nikolaj spot på moderne dansk mad i Spisehuset og byder på sund, veltillavet mad primært baseret på lokale danske råvarer i sæson og økologiske basisvarer.

Kulturværftets Spisehus har masser af plads, flot udsigt og et stort udvalg af mad og drikkevarer til den sultne eller tørstige gane. Samtidig er Spisehuset Kulturværftets hjerte, for det er her husets mange gæster mødes, hvad enten de besøger biblioteket, skal opleve et af de mange arrangementer på scenerne, holder møde i huset eller bare passerer området og kigger ind.

Ved større koncerter, forestillinger e.l. i huset, skal man være opmærksom på, at Spisehuset primært fungerer som spisested og bar for gæsterne til disse arrangementer.

I løbet af året kan du også opleve koncerter, DJ’s eller andre kulturelle indslag i Spisehuset, og i sommermånederne rykker vi borde, stole og somme tider også grillen udenfor på havnefronten til glæde for de mange besøgende fra hele verden, som nysgerrigt lægger vejen forbi Kulturhavn Kronborg.