Menu
1 / 3
2 / 3
3 / 3

Foredrag og workshop

Kontakt Birte Carlsson for at høre mere om kurser, workshops og foredrag i forbindelse med møder og konferencer.

Mikael Fock

Foredragsholder: Mikael Fock
Mikael Fock har stået for konceptudvikling og iscenesættelse af nogle af de største nationale begivenheder såsom åbningen af Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Mikael har endvidere arbejdet som instruktør inden for scenekunst, TV og film i Danmark og i udlandet og har siden 2010 ledet Kulturværftet og Toldkammeret i Helsingør.


Storytelling
Foredrag med mulighed for workshop: 
Lær mere om, hvordan I som virksomhed eller institution knækker koden og bruger fortællingerne aktivt i jeres innovation og branding. Arbejd med Kulturværftets innovationsmetoder herunder Kulturkompasset, og få mulighed for at arbejde aktivt med jeres egne problemstillinger og fortællinger.

Kulturhavn Kronborg er et skatkammer af fortællinger om identitet, Hamlet, værftstiden og søfartsfortællingen. Mikael Fock, leder af Kulturværftet og Toldkammeret, stiller skarpt på, hvordan Kulturværftet har brugt de stærke fortællinger i området til at tilrettelægge det kulturelle program, og på hvordan Kulturværftet har valgt at udvikle sig ud fra de værdisæt og fortællinger, der ligger i Kulturhavn Kronborgs DNA.