Menu

DJØF MED LØGN 3, BORGEN

Først faldt publikum ned af stolene af grin, da Per Helge beskrev livet som DJØF’er i en styrelse, så klukkede de af grin til beskrivelserne af bureaukratiet i en kommune. Begge shows blev rost til skyerne af anmelderne og spillede for udsolgte huse igen og igen. Nu er Per Helge klar med et helt nyt show: DJØF MED LØGN 3, BORGEN. Handling og inspiration til det nye one-man-show er hentet i magtens absolutte centrum, nemlig på Christiansborg, blandt politikerne, embedsmændene og journalisterne.

Det er efterhånden over tre år siden, at Per Helge Sørensen smed titlerne som bureaukrat og embedsmand. De blev udskiftet med den mindre beskyttede titel, komiker. Med sine historiefortællinger, der tager udgangspunkt i erfaringerne fra jobs i det offentlige, bruger Per Helge humor og satire til at fortælle om strukturelle og bureaukratiske problemer i samfundet.

- Jeg vil prøve at lave politisk satire på en ny måde. Jeg har kender det politiske system indefra. Jeg ved hvordan strukturerne i det politiske system i mange tilfælde er skyld i, at det hele kan virke så idiotisk, når man ser det udefra, siger Per Helge Sørensen. Jeg kender processerne i ministerierne. Det virker jo ofte totalt fjollet, når man ser det politiske spil udefra. Med mit nye show vil jeg forsøge at mindske politikerleden, ved at give folk en insiderviden om at det er systemet og ikke politikerne den er gal med, siger Per Helge Sørensen.

 - I virkeligheden er Borgen ikke så forskellig fra almindelige menneskers arbejdspladser. Politikere er jo også bare en slags chefer, der sidder og væver på møderne, fordi de først så papirerne en halv time før, mødet gik i gang. Og som meget hellere vil snakke om den geniale idé, de fik på vej ind i ministerbilen, end det komplicerede bureaukratforslag, som står i papirerne. Hvis jeg kan få folk til at grine af systemet, så tror jeg, vi er kommet lidt tættere på en forståelse af politikerne og den hverdag, som de lever i, siger Per Helge Sørensen.

Billetsalg starter 1. aug. 2017 kl. 10.00

KØB BILLET HER››

EVENTINFO

  • DATO

    Tirsdag, 13. mar. 2018

  • STED Kulturværftet / Store Scene
    Se på kort ››
  • FORSALG 250 kr. inkl. gebyr. / Billetsalg starter 1. aug. 2017 kl. 10.00
  • TIDSPUNKT Kl. 20.00
  • DØRENE ÅBNES Kl. 19.30
  • MAD & DRIKKE SPISEHUSET BYDER PÅ LETTE RETTER FØR SHOWET
  • BESTIL BORD Spisehuset Kulturværftet
    Bestil bord her ››
  • ALDERSGRUPPE Anbefales fra 15 år
  • ARRANGØR Kulturværftet og Toldkammeret

Garderobe

På Kulturværftet og i Toldkammeret kan du benytte garderoben til overtøj og store tasker.  Den bemandede garderobe kan betales med kontanter eller MobilePay. Garderoben koster 20 kr.