Menu

CLICK Play

20. + 21. maj / CLICK PLAY

Billedskolens Workshop på årets CLICK Festival
Play / Lørdag: 13.00-17.00 / Søndag: 12.00-16.00 / Børn, unge og familier / Fri entré

Findes der levende væsner, som er sammensatte? Med nylonstrømper, sprællemænd og overraskende byggematerialer udfordrer Billedskolen deltagernes opfattelse af dreng, pige, menneske og dyr.

Udstillede værker på årets CLICK Festival
Play / Lørdag: 13.00-17.00 / Søndag: 12.00-16.00 / Børn, unge og familier / Fri entré

Billedskolen udstiller værker baseret på to forskellige workshops med skoleklasser fra 4. 5 og 6. fra Grydemoseskolen, Tibberupskolen og Skolen ved Gurrevej. Den danske billedkunstner Jacob Tækker står bag animations- og stop motion workshoppen ”Natur, fremtid og menneske”, samt Pod Cast workshoppen ”Byvandring i fremtidens Helsingør”. De audiovisuelle værker byder på tankevækkende bud på, hvordan børn forestiller sig livet, naturen og mennesket om 100 år.

Under CLICK Festivalen er der også andre oplevelser for børn og familier:

Med Andre(s) Øjne: et mangfoldighedsprojekt
Udstilling / 4.-28. maj / Biblioteket Kulturværftet, 3.etage 

Mangfoldighed er omdrejningspunktet i et projekt, som elever fra 9.klasserne i Helsingør og studerende fra Den Internationale Højskole samarbejder om i 2016 og 2017. Eleverne arbejder med at påtage sig ny hudfarve eller køn, godt hjulpet af professionelle makeup-artister og skuespillere. I samarbejdet deler elever og studerende erfaringer med hinanden om de mange kulturelle baggrunde, de kommer fra. 9.klasse-eleverne laver små film, skriver til Helsingør Dagblad og samarbejder med lokale personer med minoritetsbaggrund fra Helsingør-området. I projektet har vi fra arrangørernes side ønsket at skærpe elevernes nysgerrighed og rummelighed.

Det er blevet til en udstilling med fotos og film fra projektet og en sminkeworkshop for udstillingens besøgende den 4. maj og under CLICK Festivalen. 

Med Andre(s) Øjne
Sminkeworkshop under CLICK Festival / 20. og 21.maj / Biblioteket Kulturværftet, 3.etage / Kl. 11.00 - 16.00

Kom og vær med i sminke-workshoppen og prøv kræfter med en anden identitet. 

Natur, kunst og teknologi
Play / Zone 1 / Kl. 13.00-16.00 begge dage / Børn, unge og familier / Fri entré

Med et aktivitetsark kan børn og familier på egen hånd udforske tanglopper og bænkebidere gennem sansning, leg og kritisk tænkning. I hele maj måned kan SFO’er og børnehaver besøge Kulturhavn Kronborg og opleve og sanse med afsæt i aktivitetsarket.

Arket er udviklet af naturvejledere og biologer Maj-Britt Salhauge fra Naturcenter Nyruphus og Michael Hansen fra Øresundsakvariet, samt billedkunstner og leder af Billedskolen, Mini Blume.

 

EVENTINFO

  • DATOER

    Lørdag, 20. maj 2017

    Søndag, 21. maj 2017

  • STED Kulturværftet / Hal 14 / Værftshallerne
  • ENTRÉ Fri entré
  • TIDSPUNKT Flere tider
  • ARRANGØR Billedskolen Toldkammeret og CLICK Festival