Menu

CLICK GASTRONOMI: Græshopperne kommer!

Tør du smage en græshoppe? Martin Keller fortæller om og rister insekter, så smagsløgene bliver pirret og hjernen forvirret.

CLICK GASTRONOMI: Græshopperne kommer!
- Insekter er fremtidens protein

Workshop / Søndag den 21. maj /  Kl. 13.00 / Foran Hal 14 / 30-45 min. / Familier / alle

Han er komponist, selvlært manuskriptforfatter, og tv-vært kendt fra prisvindende børneunderholdningsprogrammer, som Naturpatruljen og Martin og Ketil. Martins fokus på børnekulturformidling rækker dog langt ud over tv-skærmen, tidligere på Københavns teatre, og nu i samarbejde med Københavns Kommune, hvor Martin er medskaber af dugfriske natur- og byfornyelsesinitiativer.

Martin Keller vil præsentere os for en alternativ spise på dette års CLICK festival. Gennem flere udenlandske bæredygtighedsprojekter, har Martin erfaret at insekter bør blive en væsentlig kilde til bæredygtigt protein i hele verden. Det er et budskab, Martin har sat sig for at udbrede til vores breddegrader.

Workshoppen starter med insektdans til musik komponeret af Martin og udført af professionelle dansere fra Dansekapellet. Martin synger et par insekt-hits, inden han kokkererer og fortæller om fremtidens mange-benede fødevarer. 

Det er græshopper krydret med alskens krydderier, der kommer på panden. Som Martin siger: ’Når 2 mia. mennesker dagligt spiser insekter som en vigtig del af deres kost, så må der jo være noget om det!’ Det er en pointe, der er værd at tænke over - og du kan jo starte med en smagsprøve.

Mere om Martin Keller:

Martin Keller er ansat i Afdelingen for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune, hvor han bl.a. arbejder på at etablere by-naturskoler og borgerinddragende byrum. Han samarbejder også med et omfattende netværk af forskere, insekt- og svampeproducenter og andre eksperter. De vil udvikle borgerinddragende ’Intelligente Events’, hvor omdrejningspunktet er bæredygtig udvikling.

Mere om CLICK Festival: clickfestival.dk

EVENTINFO

  • DATO

    Søndag, 21. maj 2017

  • STED Kulturværftet / Hal 14 / Værftshallerne
  • TIDSPUNKT Kl. 13.00
  • ARRANGØR Kulturværftet Spisehuset og CLICK Festival