Menu
1 / 2
2 / 2

FerieFilm: Bjergkøbing Grand Prix

Vi skruer helt op for nostalgien, sætter sving i popcorn-maskinen og gør plads i de bløde sæder, når Kulturværftet starter en ny tradition for filmelskere i alle aldre. FerieFilm hedder konceptet, og det byder kort og godt på filmperler i ferierne målrettet hele familien.

Bjergkøbing Grand Prix i vinterferien

Første gang, vi byder indenfor til FerieFilm, er i vinterferien 2017. Her kan du opleve eller – måske - genopleve Il Tempo Gigante og gense det melankolske pindsvin Ludvig, den optimistiske fugl, Solan Gundersen med halstørklæde, filttøfler og lav moral og alle de andre fine karakterer i den rørende norske animationsfilm fra 1975 Bjergkøbing Grand Prix. 

Norsk klassiker med dansk islæt

I mere end 30 år har filmens høje kvalitet og brug avancerede teknik imponeret folk og filmkritikere over hele verden. Filmen har endog solgt over 5.5 mio. biografbilletter i Norge, hvilket er flere billetter end der rent faktisk er folk i Norge. Filmen er baseret på forfatteren Kjell Aukrusts persongalleri. Den er produceret af Ivo Caprino, og musikken er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.

Talesprog: Dansk / Længde: 1.28 time

Anmeldelser

BERLINGSKE (Fem stjerner)

"Filmen er jovialt hyggelig grænsende til det excessive og er lige så længe om at komme op i gear som Fælgens hjemmegjorte racerbil, "El Tempo Gigante". Men når det sker, må man holde på hat og motorbriller." (Iben Albinus Sabroe - Information)

JYLLANDS-POSTEN (Fem stjerner)

"Samtidig er historien stadig så enkel og sød og kun ganske få af pointerne så tidsbundne, at selv meget små børn også kan følge med - med mulighed for, at de bliver umådelig kræsne over for snart sagt alle senere animationsfilm." (Jakob Levinsen)

POLITIKEN (Seks stjerner)

"Renset og presset, med billedformatet udvidet til et moderne biograflærreds bredde og i frisk lysende farver viser filmen sig fra sin allerbedste side som den internationale animationsklassiker, den er." (Søren Vinterberg)

 

 

EVENTINFO

  • DATO

    Søndag, 19. feb. 2017

  • STED Kulturværftet / Store Scene
    Se på kort ››
  • VARIGHED 1:28 min.
  • FORSALG 60 kr. inkl. gebyr for både børn og voksne
  • TIDSPUNKT Kl. 14.00
  • DØRENE ÅBNES Kl. 13.30
  • ARRANGØR Kulturværftet

Garderobe

På Kulturværftet og i Toldkammeret kan du benytte garderoben til overtøj og store tasker.


Den bemandede garderobe kan betales med kontanter eller MobilePay. Garderoben koster 20 kr.