Menu
1 / 2
2 / 2

KORT & DOK

Lænestole og kaffe stilles frem, når filmklubben byder på gode dokumentar- og kortfilm samt introduktion og efterfølgende snak med filmfolkene. KORT & DOK er søsat i samarbejde med Det Danske Filminstitut og MandagsDokumentar.

DOK: The Look Of Silence – Instr. Joshua Oppenheimer, DK 2014, 103 min.

AFTENENS GÆST: Producer Signe Byrge Sørensen

Joshua Oppenheimer skabte stor international opmærksomhed med sin første film om det indonesiske folkedrab, The Act of Killing. Han havde troet, han skulle lave en film om ofrene for denne politiske skandale, hvor over en million mennesker blev udryddet, og som aldrig havde været genstand for et retsopgør.

Men da han i sin årelange research på opfordring af ofrene mirakuløst fik kontakt med de oprindelige bødler, og da de indvilligede i at fortælle om perioden og deres måde at behandle de politiske fanger på, endte filmskaberne med at udfordre dødspatruljelederne til at dramatisere deres roller i folkemordet.

Opfølgeren til filmen vender blikket fra bødlen til ofret, så fokus flyttes fra den overordnede politiske arena til det intimt familiære, hvor gerningsmændene bag det indonesiske folkedrab går stadig frit omkring. I The Look of Silence identificerer optikeren Adi den mand, som har dræbt hans storebror. Kan han finde tilgivelsen frem i sit eget hjerte?

Signe Byrge Sørensen er aftenens gæst og filmens producer – og en af den nyere dansk dokumentarfilms absolutte hovedpersoner. Hun fortæller om det langvarige og tætte parløb med filmens instruktør, der har ført til de to film – der begge har været nomineret til en Oscar for bedste dokumentarfilm.

 

KORT & DOK er søsat i samarbejde med Det Danske Filminstitut og MandagsDokumentar

 

 

 

 

EVENTINFO

  • DATO

    Onsdag, 12. okt. 2016

  • STED Kulturværftet / Lille Scene
  • FORSALG 60 kr. / Medlemspris 40 kr.
  • ENTRÉ 60 kr. pr. filmaften
  • TIDSPUNKT Kl. 19.30
  • DØRENE ÅBNES 19.00
  • MAD & DRIKKE Medlemskort til KORT & DOK giver 10 % rabat i Spisehuset på forevisnings-dagene.
  • ARRANGØR Kulturværftet

MEDLEM AF KORT & DOK

Sådan gør du når du skal købe billet.


MEDLEM: Hvis du er medlem af KORT & DOK skal du vælge medlemspris 40 kr.


Hvis du GERNE vil være medlem skal du også vælge medlemspris 40 kr. - så får du mulighed for at tilkøbe medlemskortet sammen med billetten.


Et medlemsskab giver ret til en medlemsbillet pr. filmaften.


IKKE MEDLEM: Hvis du bare vil se en enkelt film skal du vælge løssalg, 60 kr.