Menu
1 / 3
2 / 3
3 / 3

Handicapforhold

Her er en beskrivelse af, hvordan huset er for dig i kørestol. Vi forsøger løbende at forbedre huset til glæde for alle vores brugere - også dig!

HANDICAP + LEDSAGER
Handicappede der køber billet til et arrangement på Kulturværftet kan gratis tage en ledsager med såfremt man har ledsagerordning.
Billetter og ledsagerbilletter kan kun bestilles ved telefonisk eller personlig henvendelse i Kulturværftets billetsalg, tlf. 49 28 36 75.

NYT! Til udvalgte arrangementer kan der nu købes kørestolsbilletter + ledsager online. Bemærk: hvis du ikke kan se kørestolspladsen på salsplanen, skal du fortsat kontakte Kulturværftets billetsalg for at reservere plads. Handicappede uden kørestol skal blot vælge en almindelig billet samt evt. gratis ledsagerbillet, hvilke altid kan købes online.

Til arrangementer med nummererede siddepladser på Store Scene er der altid allokeret gode pladser til kørestolsbrugere på række 8. Husk at oplyse om du har kørestol og/eller ledsager
med. Det er en god ide at bestille billetter i forvejen, så du er sikker på, at der er plads til dig, og folk som står klar til at hjælpe dig godt til rette.

Til større koncerter med ståpladser vil der nogle gange være etableret podie til kørestole. Spørg ved billetkøb om det er tilfældet.

 

SALSPLAN STORE SCENE

Pladser på række 8 markeret med grønt er allokeret til kørestolsbrugere.

undefined

HANDICAP-PARKERING
Der er to p-pladser til biler med handicapskilte. P-pladserne ligger få skridt fra indgangen til Kulturværftet - nærmere bestemt i gården, som nås via porten til Værftsmuseet - som ligger lige
mellem Kulturværftet og Siemens bygningen. Handicapparkering findes desuden på Kronborgvej på den nordlige side af Kulturværftet.


INDGANG
Der er 4 handicap p-pladser lige ved Kulturværftet. To pladser på Røde Plads og to pladser bag bygning 13. Der er indkørsel til disse via Ny Kronborgvej, samme indkørsel som til Kronborg. Kørestolsbrugere har bedst adgang til Kulturværftet ved Røde Plads og ind ad døren til højre for svingdøren, hvor der er installeret en lille ringklokke til receptionen, som så sørger for at åbne døren, der ellers er låst.

 

ELEVATORER
Der er elevator mellem etagerne flere steder i huset:
Byg. 10: ved trappen op til udstillingsrummet Krydsfeltet
Byg. 12: biblioteksbygningen ved receptionen
Byg. 13: efter Spisehuset v. Store Scene
Byg. 13: bag køkkenet ved mødelokalerne (til Lille Scene)

 

HANDICAP-TOILETTER
Her finder du husets handicapvenlige toiletter:
Byg. 10 mod Allegade - toilet til højre for elevatoren (niveau 0)
Byg. 12 Biblioteket - der er handicaptoiletter på hver etage
Byg. 13 Scener m.m. - i kælderen (niveau 0) og ved mødelokalerne (niveau 3)

 

KRYDSFELTET (BYG. 10)
I bygning 10 ligger Krydsfeltet, som hører under kulturhuset i Kulturværftet. Her kan du opleve forskellige udstillinger. Se hvilke udstillinger der er aktuelle her.


BIBLIOTEKET (BYG. 12)
I bygning 12 finder du Biblioteket, der tæller 3. etager. Du kan tage elevator til etagerne, der alle har dejligt bredde gange og gode udsigtssteder. Se hvad der sker på Biblioteket her.


SPISEHUSET (BYG. 12+13)
Via Arkaden i stuen kommer du direkte til Spisehuset, hvor du nemt kan finde en plads. Lige efter Spisehuset kommer du til kulturhusets scener.


STORE SCENE (BYG. 13)
Store Scene er kun åben, når der er arrangementer. Vi har reserveret specifikke pladser til dig i rullestol til siddende arrangementer - men ved stående koncerter er der fladt gulv og så kan det desværre være svært at se scenen, hvis man sidder i rullestol.


LILLE SCENE (BYG. 13)
Lille Scene er kun åben ved arrangementer, og du kommer hertil via køkkenet bag mødelokalet M1. Af samme årsag vil der altid ved arrangementer være en medarbejder, som hjælper dig til at komme med denne elevator. Du skal ud gennem døren i køkkenet og tage elevatoren til Lille Scene - og det er samme vej tilbage.

 

GREEN ROOM (BYG. 13)
På niveau 2 i bygning 13 finder du Green Room, som er et fint sted at kigge på Kronborg og byggeriet af det nye Museum for Søfart. Bemærk at det kan være svært at komme ind i Green Room uden en ledsager, og lokalet kan være lukket i forbindelse med arrangementer.


MØDELOKALER (BYG. 13)
Mødelokalerne på niveau 3 er nemme at komme til, men skal bookes.


TAG-TERRASSEN (BYG. 13)
Hvis du gerne vil besøge tagterrassen i kørestol, så skal du vide at udsigten er svær at nyde udenfor på grund af sikkerhedshegnet. Det er også svært at komme ind og ud af døren, så sørg for at have en ledsager med. Det er muligt at tage elevatoren op (den ved Store Scene) og udsigten kan også nydes indenfor.

 

FAKTA